Sport13. marts 2023 (opd. 13. marts 2023)

Nicolas Kiesa sælger huset hvor kærligheden med Mascha Vang brast

Tv-værten har fået syv millioner kroner for den store ejendom, efter han for nogle måneder siden købte sig et nyt hjem, som han nu er flyttet ind i
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Nicolas Kiesa og datteren Hollie Nolia nyder tiden sammen på gokartbanen.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Nicolas Kiesa har datteren Hollie Nolia med på gokartbanen

Så gik den ikke længere.

1. marts måtte tv-værten og racerkøreren Nicolas Kiesa, 45, nemlig aflevere nøglerne til det store landbrug, som han tidligere delte med Mascha Vang. Det var her, at kærligheden mellem dem både blomstrede, men også brast med et brag.

Nicolas Kiesa er fortsat en meget brugt tv-vært.
Nicolas Kiesa er fortsat en meget brugt tv-vært.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ifølge tinglysningen, der skete i dag, har Kiesa fået syv millioner kroner for ejendommen, der ligger på hele 52.928 kvadratmeter jord.

Køberen er en lokal tømrermester i Greve.

Allerede i begyndelsen af januar kunne SE og HØR fortælle, at Nicolas Kiesa havde smidt de fleste af pengene - nemlig 6.042.000 kroner - for et noget nyere, men også markant mindre parcelhus blot otte kilometer væk.

Det var dog på det tidspunkt uvist, om Kiesa fortsat havde planer med landbruget, som han blandt andet har brugt til at dyrke sin store interesse for potente biler på.

Men planen var altså at sælge. Salgsaftalen blev nemlig indgået allerede 29. december sidste år, fremgår det af skødet.

Sponsoreret indhold