Normani og DK Metcalf skal giftes: - Vis dem stenen, baby!

LÆS OGSÅ: Gravide Cassie Ventura afslører kønnet: Vi skal have en....
Det blev et ja!
Den 28-årige Normani og den 27-årige DK Metcalf har taget det næste helt store skridt i forholdet. De skal nemlig giftes.
NFL-stjernen, der netop har underskrevet kontrakt med Pittsburgh Steelers, kunne dele den glædelige nyhed om, at de er blevet forlovet i forbindelse med sin introduktion som en del af holdet på et stort pressemøde.
I en video på Steelers’ X-konto refererede han til Normani som sin "forlovede" – en bemærkning, der straks fik opmærksomhed.
Senere, under selve pressekonferencen, som Normani også overværede fra sidelinjen, kunne DK Metcalf bekræfte forlovelsen og afslørede endda rørende detaljer om frieriet.
Da en journalist spurgte ind til forlovelsen kunne Metcalf afsløre, at både hans og Normanis familie var samlet i Houston, da det store spørgsmål skulle stilles.
- Jeg tænkte bare, at det ville være dejligt at samle hele familien til et stort kumbaya og forbinde vores familier med en ring, siger han i et video, som er blevet delt på X.
Her peger han også over på det tidligere Fifth Harmony-medlem og beder hende om at fremvise ringen.
- Vis dem stenen, baby, siger han med et smil i klippet.
Normani har endnu ikke delt et billede af ringen på sin Instagram, men vi venter i spænding.