Sport18. juni 2025

Ny kæreste? Lamine Yamal på ferie med 29-årige Fati Vazquez

Den 17-årige superstjerne ser ud til at nyde sommerferien med influencer og OnlyFans-modellen Fati Vazquez
Billeder af Lamine Yamal og Fati Vazquez på en ferie sammen har fået rygterne til at svirre om, hvorvidt den 17-årige superstjerne og den 29-årige model er et nyt par.
Billeder af Lamine Yamal og Fati Vazquez på en ferie sammen har fået rygterne til at svirre om, hvorvidt den 17-årige superstjerne og den 29-årige model er et nyt par.
 Foto: Martin Meissner/AP/Ritzau Scanpix & Instagram

LÆS OGSÅ: Dansk kendis i voldsom ulykke: - Det gør virkelig ondt

Der er stor rift om 17-årige Lamine Yamal.

Både på og uden for banen.

I øjeblikket nyder Lamine Yamal en velfortjent ferie i Italien, men her er han ikke alene.

En række Instagram-opslag og storys afslører nemlig, at den 29-årige influencer og OnlyFans-model Fati Vazquez har postet flere billeder fra samme lokation som Yamal.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-18/Skaermbillede-2025-06-18-150950.png
 Foto: Instagram

Det berettede blandt andet Mundo Deportivo om, og det rygte blev også bekræftet af spanske Lecturas, som har fanget Yamal og Vazquez sammen.

Lecturas, som var samme avis, der var først med kong Frederik og Genoveva Casanova-billederne, har Lamine Yamal og Fati Vazquez på forsiden.

Billederne viser, at de har taget en tur på jetski sammen.

Ifølge Lecturas vil Lamine Yamal og Fati Vazquez ikke sætte label på deres forhold til hinanden, men de tøvede angiveligt ikke med at tage på ferien sammen.

Den spanske journalist Javier de Hoyos har angiveligt talt med Lamine Yamal, og FC Barcelona-superstjernen afviser en romantisk forbindelse til Vazquez.

- Han siger, at der ikke er noget kørende, påstår Javier de Hoyos, som har en anden teori.

- Måske har Fati et forhold eller forbindelse med en anden fra Barcelona eller er venner med en af de andre spillere.

Har modtaget dødstrusler

Herhjemme har 36-årige Simon Iversen fået meget opmærksomhed for forholdet til den 19 år yngre Cecilie.

Og selvom aldersforskellen mellem Lamine Yamal og Fati Vazquez ikke er på 19 år, men derimod 12 år, har modellen ikke undgået at have fået en masse grimme kommentarer sin vej.

Hun har faktisk også modtaget dødstrusler, fortæller hun ifølge det spanske tv-program ”La Familia de la Tele”.

- Jeg bliver virkelig sur. Folk ønsker også, at jeg dør på grund af det. Jeg modtager dødstrusler og beskeder, hvor jeg bliver kaldt for pædofil.

- Jeg har ikke gjort noget, jeg hr ikke dræbt nogen. Reaktionerne er bare for meget, og de påvirker ham (Lamine Yamal, red.). Jeg gider ikke at sige mere eller gøre en stor sag ud af det. Vi er bare to personer, som ønsker at have det sjovt, og det er det.

Sponsoreret indhold