Sport7. september 2023

Ny sportschef på Ekstra Bladet: Tidligere sportschef bliver chefredaktør på Bold.dk

Camilla Boraghi er ny sportschef på Ekstra Bladet. Den tidligere sportschef Michel Wikkelsø Davidsen bliver chefredaktør for Bold.dk, som er ejet af Ekstra Bladet
Camilla Boraghi har tidligere lavet "Tæt på sandheden" på DR. Nu skal hun stå i spidsen for Ekstra Bladets sportsredaktion.
Camilla Boraghi har tidligere lavet "Tæt på sandheden" på DR. Nu skal hun stå i spidsen for Ekstra Bladets sportsredaktion.
 Foto: Henrik Edelbo/DR

Der bliver endnu en gang rokeret rundt i tingene på Ekstra Bladet.

Torsdag formiddag kan mediet nemlig fortælle, at den nu tidligere sportschef Michel Wikkelsø Davidsen skal være chefredaktør på Bold.dk, som Ekstra Bladet købte tilbage i april 2023.

I stedet bliver det Camilla Boraghi, der tager over som sportschef. Det kommer til at ske fra 1. oktober.

Sådan skriver Ekstra Bladet selv.

Fremover kommer Bold.dk til at stå for alt Ekstra Bladets fodbolddækning, mens sportsredaktionen skal fokuserer på andre sportsgrene.

Her er det blandt andet motorsport, kampsport, håndbold, tennis, badminton og cykling, der skal være i fokus, hvor specielt sidstnævnte bliver et stort indsatsområde.

Camilla Boraghi har tidligere været en del af "Tæt på sandheden" med Jonathan Spang på DR.

Sponsoreret indhold