Patrick Mahomes afslører: Konen kan føde når som helst
LÆS OGSÅ: Brittany og Patrick Mahomes venter barn nummer tre
Snart bliver fire til fem.
For NFL-stjernen Patrick Mahomes, 29, og konen, den tidligere amerikanske fodboldspiller Brittany Mahomes, 29, venter nemlig en lille pige.
Parret er i forvejen forældre til datteren Sterling, der kom til verden i 2021, og sønnen Bronze fra 2020.
Og nu er der altså ikke længe til, at sportsfamilien bliver en pige rigere.
For Brittany Mahomes er nu inden for termin.
Det fortæller NFL-stjernen i et interview delt på Netflix, skriver Page Six.
- Hun (Brittany Mahomes, red.) kan nu føde når som helst, fortæller Patrick Mahomes, som til dagligt optræder for Kansas City Chiefs i NFL.
Brittany og Patrick Mahomes har dannet par, siden de gik i skole sammen som teenagere. De blev gift i 2022.
Det var tilbage i juli, at Patrick og Brittany Mahomes kunne fortælle, at de venter barn nummer tre.
Det afslørede quarterbacken sammen med sin jævnaldrende hustru i et opslag på Instagram, som de delte med deres mange følgere.
- Runde tre, så kører vi, skrev de i opslaget, som bestod af en video.
I klippet kunne man se parret sammen med deres to børn.
Og så var der naturligvis et scanningsbillede af den lille guldklump.