Sport11. februar 2024

Patrick Mahomes hustru springer ud som model: Poserer i badetøj

Natten til søndag er manges øjne rettet mod Patrick Mahomes, men nu kan flere og flere måske begynde at skulle vende sig til også at se mere til hustruen, Brittany Mahomes
Brittany Mahomes og hendes nye BFF Taylor Swift. 
Brittany Mahomes og hendes nye BFF Taylor Swift.
 Foto: Michael Dwyer/AP/Ritzau Scanpix

Ud på de tidlige nattetimer mandag bliver Super Bowl sparket i gang, og det er med superstjernen Patrick Mahomes på banen.

Chiefs-ikonet skal forsøge at vinde sin tredje Super Bowl-ring, når San Francisco 49ers venter i den store finale. Patrick Mahomes er med andre ord vant til den enorme mediebevågenhed.

Nu kan det så være, at hans bedre halvdel, hustruen Brittany Mahomes, skal øve sig på at blive endnu mere medievant. Hun er nemlig sprunget ud som model – nærmere bestemt badetøjsmodel.

Og det er for ingen ringere end det verdenskendte magasin "Sports Illustrated". Her poserer fru Mahomes nemlig i badetøj i seneste udgave af magasinets "Swimsuit Issue". Noget, hun har svært ved selv at begribe.

– Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi drømt om, at dette ville ske. Jeg er så taknemmelig og beæret over at være med på holdet, siger hun til magasinet.

Brittany Mahomes har selv, ligesom sin ægtemand, gjort sig i amerikansk fodbold, hvilket hun blandt andet spillede på universitetet.

Det blev dog ikke til en lang og glorværdig karriere på banen, men det er det i stedet blevet til udenfor banen som personlig træner og vejleder.

På Instagram deler hun også dagligt ud af både kost- og træningsråd samt opdateringer fra hendes egen fitnessrejse.

Når der ikke går sport og træning i den, så har Mahomes-parret også to børn, en dreng og en pige, der skal passes.

De blev desuden gift i 2022.

Se billederne af Brittany Mahomes her:

Sponsoreret indhold