Sport9. april 2025

Paul Pogba taler ud om depression: Mistede håret

Den franske fodboldspiller ramte et stort hul i løbet af sin tid i Manchester United
Paul Pogba kan snart være på vej tilbage på banen. 
Paul Pogba kan snart være på vej tilbage på banen.
 Foto: Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix

Fodboldkarrieren har budt på mange både op- og nedture for Paul Pogba. De seneste år nok mest det sidste.

Ikke mindst på grund af dopingdommen i 2023, som han først netop har afsonnet karantænen fra.

Men den franske stjerne blev faktisk allerede ramt af en depression tilbage i løbet af årene i Manchester United. Det fortæller han i et interview med GQ France.

Depressionen ramte efter en periode, hvor Pogba var gået fra at være fast starter til pludselig at sidde mest på bænken.

Tilmed, ifølge ham selv, uden at få noget som helst at vide af klubben.

Det var dog først en dag, hvor håret begyndte at falde af, at han rigtig forstod, hvad der var ved at ske.

- Jeg faldt ned i en depression uden helt at opfatte det, fordi ingen lærer dig, hvad depression er, indtil jeg en dag begyndte at få skaldede pletter i hovedbunden, fortæller han.

Kort tid efter fik han så afklaring. Han var blevet ramt af stress.

Det blev alligevel til seks år i United-trøjen, inden han i 2022 vendte hjem til Juventus.

Det var også her, han i 2023 blev testet positiv og dømt for brug af doping.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-04-09/23133508038523-1920x2688web.jpg
Paul Pogba håber på snart at kunne vende tomlen op ad igen.
 Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix

Selvom de to års karantæne er udløbet, så har den nu 32-årige franskmand endnu ikke fundet en ny klub.

Der er dog masser af tilbud, fortæller han i interviewet.

Lige nu venter han på, at det helt rigtige tilbud kommer, tilføjer han.

Sponsoreret indhold