Pengene vælter ind: Så meget har Holger Rune tjent efter ny triumf

Det kommer næppe som en overraskelse for folk, at det godt kan betale sig at blive god til tennis.
Slet ikke, hvis man kan blive lige så god som Holger Rune.
I weekenden triumferede han for første gang i år, da han gik hele vejen og vandt ATP 500-turneringen i Barcelona. Endda efter en imponerende finalesejr mod mægtige Carlos Alcaraz.
Med sejren lander også et yderst klækkeligt beløb på den 21-årige tennisstjernes konto.
Triumfen kastede nemlig hele 535.185 euro - svarende til næsten fire millioner danske kroner - af sig.
Det betyder, at Rune nu, ifølge ATP Tour, har tjent over 10,7 millioner danske kroner i præmiepenge bare i år.
Beløbet for hele karrieren er nu over 85 millioner kroner.
Og det er alene indtjeningen fra det, Rune leverer på banen.
Dertil kommer store sponsoraftaler med blandt andet Nike og Rolex.
De mange penge får da heller ikke lov til at ligge og kede sig på en bankkonto - i hvert fald ikke dem alle.
Holger Rune har allerede kastet sig over flere investeringer.