Sport7. august 2023
Pernille Harder står tilbage med tom følelse efter VM-exit: – Det er pisseærgerligt
Den danske landsholdsanfører Pernille Harder er ærgerlig efter Danmarks VM-exit ved VM i Australien og New Zealand. Danmark tabte 2-0 til Australien
Af Ritzau
Pernille Harder er "pisseærgerlig" over Danmarks VM-exit.
Foto: Kim Price/AP/Ritzau ScanpixDet er en tom følelse, som anfører for det danske kvindelandshold Pernille Harder står med i Sydney, efter Danmark er sendt ud af VM.
Det fortæller hun efter kampen til TV 3.
– Jeg synes, det er pisseærgerligt. Jeg synes egentlig, vi spiller en fin kamp, men de scorer på deres chancer, og det gør vi ikke. De er mere effektive. Men jeg er stolt af den indsats, vi har lagt for dagen, siger hun til TV 3.