Sport4. september 2024

Peter Schmeichel gør comeback

Den danske landsholdslegende Peter Schmeichel vender tilbage på Viaplay
Peter Schmeichel vender tilbage til Viaplay.
Peter Schmeichel vender tilbage til Viaplay.
 Foto: Lars H. Laursen

Nu bliver det igen muligt at se ”The Great Dane” på tv.

I hvert fald hvis man er Viaplay-bruger.

De fortæller nemlig i en pressemeddelelse, at Peter Schmeichel gør comeback hos dem.

De gør i forbindelse med programmet ”Viaplay Premier Sunday”, som vil udkomme 10 gange i løbet af den igangværende fodboldsæson.

Her får den danske keeper-legende fornemt selskab.

Udover ham bliver ikonerne Fredrik Ljungberg og Jaap Stam ligeledes en del at teamet på ”Viaplay Premier Sunday”, som får britiske Jules Breach som vært.

Og den nye tjans ser Schmeichel i den grad frem til.

– At samle værter, eksperter og teknologi i ét optaktsstudie for flere lande er et innovativt skridt, der giver os en masse muligheder for at udvikle og hæve det allerede høje niveau. Live-sportsoplevelsen på Viaplay er allerede i en liga for sig, og jeg ser frem til at arbejde sammen med Jules, Jaap og Freddie, fortæller Schmeichel.

Det er næppe fordi, Schmeichel for alvor har behov for jobbet.

Han havde nemlig et ganske fint 2023, hvor udbyttet svarede til en imponerende månedsløn.

Og nu kan ”The Great Dane” atter se frem til et med lidt ekstra til kistebunden.

Håndtrykket Schmeichel har givet til Viaplay er med garanti mindre kontroversielt end et særligt håndtryk, den danske legende tidligere har givet.

Han kom nemlig i noget af en modvind, efter han i forbindelse med sin ambassaførrolle for VM gav håndtryk til Vladimir Putin.

Sponsoreret indhold