Peter Schmeichel kylede sin fulde far ud: - Vi vil ikke have dig her!
![Peter Schmeichel fortæller den hårde historie om farens alkoholmisbrug. ](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-12/23110698553116-1920x1321web.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Peter Schmeichel havde et turbulent forhold til sin far, Tolek, der i mange år led under et voldsomt alkoholmisbrug.
Til sidst blev det alvorligt og problematisk for familien, at målmandslegenden slet ikke gav sin far sit telefonnummer eller adresse, da han i 1999 flyttede til Lissabon. Alligevel dukkede farmand Tolek en dag op ved døren uanmeldt.
Det fortæller Peter Schmeichel om i dokumentaren "Schmeichel".
- Han var plørefuld. Jeg holder en lommelygte i hånden, da jeg åbner døren, og han står der. Jeg lyste ham direkte i øjnene. Det var den ultimative ydmygelse.
- Jeg spurgte ham, hvad han ville. "Jeg vil ind og se min familie", svarede han. "Det kan du ikke. Vi vil ikke have dig her, du skal gå", sagde jeg. Efter ti minutter gik han.
Den grove afvisning fik Tolek Schmeichel til at rejse hjem til Danmark igen.
Og nærmest som flyet landede i København, tog han direkte til afvænning.
De sidste tyve år af sit liv rørte han ikke alkohol igen, og han endte med at få et godt forhold til både sin søn og resten af familien.