Sport25. juni 2024
Politiet er rykket ind mod serbiske fans
Politiet i München har haft et sammenstød med flere serbiske fans inden kampen mellem Danmark og Serbien
Nogle serbiske fans har skabt ballede inden kampen.
Foto: Christian Mang/Ritzau ScanpixKaotiske scener har udspillet sig på gaden i München, hvor nogle serbiske fans blandt andet har kastet glasflasker gennem luften.
Politiet måtte angiveligt bruge tåregas i sammenstødet med fansene, hvor flere blev anholdt. Det skriver det slovenske medie Nogomania.
For kort tid siden har det lokale politi udsendt en besked til alle fodboldfans omkring stadion:
– Brug af pyroteknik er ikke tilladt i fanzonen, ved stadion eller i München generelt, lyder meldingen.
Opgøret mellem Danmark og Serbien begynder tirsdag aften klokken 21.