Sport11. juni 2024

Preben Elkjær scorer millioner på gaver

Formuen i den tidligere fodboldstjerne Preben Elkjærs holdingselskab er nu på over 13 millioner kroner
Preben Elkjær har god grund til at smile. Der er stor efterspørgsel efter hans gaveartikler.
Preben Elkjær har god grund til at smile. Der er stor efterspørgsel efter hans gaveartikler.
 Foto: JESPER SUNESEN

Preben Elkjær behøver ikke bekymre sig om folkepensionens størrelse, for den 66-årige tidligere fodboldstjerne hiver millioner ud af sine investeringer i salg af tøj og gaveartikler.

Det viser det seneste regnskab for Preben Elkjær og hans jævnaldrende hustru Nicole Marchands holdingselskab Fjord 78 ApS, der er medejer af det Gazelle-prisvindende gaveartikelfirma ComOn Sense.

I indkomståret 2023/24 havde ægteparret et overskud på over to millioner kroner efter skat.

Formuen i Preben og Nicoles holdingselskab er nu på over 13 millioner kroner.
Formuen i Preben og Nicoles holdingselskab er nu på over 13 millioner kroner.
 Foto: THOMAS LAURSEN

Det er en forbedring på 100 procent i forhold til forrige år, hvor overskuddet "kun" var på en million kroner.

Parret hævede i selskabet omkring 45.000 kroner om måneden i løn og udbytte og resten af penge blev stående i Fjord 78.

Egenkapitalen voksede derfor fra 11,1 millioner til 13 millioner kroner i regnskabsåret, der løber fra 1. maj til 30. april.

Preben Elkjær og Nicole Marchand bor i en luksuslejlighed i Hellerup, når de ikke opholder sig i sommerhuset i Gilleleje.

Sponsoreret indhold