Primoz Roglic deler vildt billede efter styrt: Viser sine skader frem

LÆS OGSÅ: Dårligt Jonas Vingegaard-nyt: Visma aflyser Vingegaards højdetræningslejr
Dramatiske scener udspillede sig torsdag under 4. etape af Baskerlandet Rundt.
Her røg adskillige ryttere i asfalten i et sving på en nedkørsel – og flere måtte udgå med slemme skader.
Blandt andre danske Jonas Vingegaard, der pådrog sig et brækket kraveben, brækkede ribben samt en punkteret lunge, da han røg i asfalten under styrtet.
Også Remco Evenepoel og Primoz Roglic røg ned – og sidstnævnte deler nu billeder af sin forslåede krop.

På sin instagram-profil har Bora-Hansgrohe-rytteren delt billeder, der viser hans krop indhyllet i bandager. Til billederne skriver den 34-årige veteranrytter:
”Minder fra 3. og 4. etape … har det lidt bedre! Ønsker alle god bedring. Ses på landevejen”.
34-årige Primoz Roglic slap heldigvis for brud under styrtet, men så heldige var alle ikke.
Danske Jonas Vingegaard pådrog sig altså både brud på kraveben og ribben, ligesom Jay Vine måtte udgå med brud på ryghvirvlen. Han skal efter alt at dømme bære nakkekrave de næste måneder.