Prins William overrasker: Til fodbold på datterens fødselsdag
Torsdag tog Aston Villa fra Birmingham imod græske Olympiakos i Conference League og blandet publikum sad en helt særlig gæst.
Den engelske prins William, 41, sad nemlig og heppede med og kunne til sin store ærgrelse se hjemmeholdet tabe til de græske gæster med 4-2.
Torsdag den 2. maj var der ikke bare fodbold på programmet, for datteren prinsesse Charlotte fyldte ni, men det var åbenbart alligevel plads i prinsens kalender til at se bold.
Samtidig er hans kone, prinsesse Kate, ramt af kræft, og offentligheden har siden marts - hvor hun overraskende fortalte om sin sygdom - ikke set hende én eneste gang.
Fornyelig forklarede den kommende konge dog, at hun har det godt.
Fodboldkampen bliver i England både husket for nederlaget men også for, at en tilskuer faldt om med hjertestop i pausen og 2. halvleg blev forsinket, mens ambulancerne strømmede til.
Heldigvis var der en kvindelig paramediciner til stede, og hun gik straks i gang med at udøve førstehjælp, og meldingen er, at den uheldige fan efter omstændighederne har det godt.
Nu er Aston Villas fans – og formentlig også prins William – så taknemmelige for kvinder, at de forlanger, at hun tilbydes et livslangt medlemskab af klubben.