SportI går

Problemer i parforholdet: Annie Kilner rejste IKKE med Kyle Walker til Milano

Det var Kyle Walkers helt store dag, da han blev præsenteret i AC Milan. Men konen og børnene var ikke at finde – i stedet festede konen med veninderne i England
Kyle Walkers kone og børnene var ikke til at finde, da forsvarsstjernen blev præsenteret i AC Milan. Det var ellers planen, at de skulle være der, lige indtil konen blev rasende.
Kyle Walkers kone og børnene var ikke til at finde, da forsvarsstjernen blev præsenteret i AC Milan. Det var ellers planen, at de skulle være der, lige indtil konen blev rasende.
 Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix & MEGA

LÆS OGSÅ: Kendispar i babylykke: Han skal hedde ...

Der mangler ikke drama i Kyle Walkers, 34, kærlighedsliv.

Utroskab, gravide elskerinder, skilsmisse og meget mere er bare en del af det, som har været en del af Walkers liv.

Nu kan der skrives endnu et kapitel.

For da Kyle Walker i sidste uge blev præsenteret i AC Milan, som har lejet den engelske forsvarsspiller for resten af sæsonen, var hverken konen, Annie Kilner, eller parrets fire børn med.

Ifølge The Sun er det fordi, at der er meget knas i ægteskabet.

Det var planen, at Annie Kilner, 31, og børnene skulle flyve til Milano, men ifølge den britiske avis blev den plan ændret, da det kom frem, at også ekselskerinden Lauryn Goodman var på vej til Italien.

- Annie ville have taget til Milano fredag, men stormen Eowyn udskød planen til lørdag. Men så kom der stridigheder over Lauryn og hendes fremtidige planer, så Annie lavede en 180.

- Hun var også sur over, at han fløj vennerne dertil før hende. Så hun tog i byen med veninderne og delte et billede derfra som en stor ”fuck dig”, siger en kilde til The Sun.

Lauryn Goodman har efterfølgende udtalt, at rygterne om, at hun følger efter Kyle Walker er "fake news".

Annie Kilner var klædt på til den helt store bytur. Alt imens var Kyle Walker i Italien for at blive præsenteret i AC Milan.
Annie Kilner var klædt på til den helt store bytur. Alt imens var Kyle Walker i Italien for at blive præsenteret i AC Milan.
 Foto: Instagram

Sidste år kom det frem, at Annie Kilner havde søgt om skilsmisse, men familien valgte at holde jul sammen.

Det har hele tiden været planen, at Annie skulle flytte med til Milano, så børnene kunne være tæt på både mor og far.

Skilsmissen er stadigvæk planen, men The Suns kilde fortæller, at der er en chance for, at den ikke bliver til noget, jo mere tid ægteparret tilbringer sammen.

- Annie har gjort det klart over for sine venner, at hun flytter til Italien for familiens skyld.

Der er nok en gang problemer i ægteskabet mellem Annie Kilner og Kyle Walker.
Der er nok en gang problemer i ægteskabet mellem Annie Kilner og Kyle Walker.
 Foto: MEGA

- Annie vil stadig gerne skilles, hvilket Kyle ikke vil stå i vejen for, men jo længere de forbliver sammen, jo større chance er der for, at de finder melodien igen.

Ekselskerinden lurer i baggrunden

Annie Kilner og Kyle Walker har dannet par siden de var teenagere.

I 2019 blev Walker dog smidt på porten, da han havde været Kilner utro med realitystjernen Laura Brown.

Han endte med at blive taget til nåde, men et år senere blev han atter taget i at begive sig ud i walk of shame fra en anden kvindes hjem.

Denne gang var det Lauryn Goodman, og hun blev gravid, efter affæren med Kyle Walker. I 2020 fik de sønnen Kairo.

Tre år senere blev Goodman mor igen. Denne gang til datteren Kinara, og faren er igen Walker.

Under corona formåede Kyle Walker også at blive taget i at bestille to prostituerede hjem til sig.

Men et eller andet kan den nye AC Milan-spiller når det kommer til undskyldninger - særligt over for Annie Kilner.

For i 2022 blev Annie Kilner og Kyle Walker gift, og i løbet af deres mangeårige turbulente forhold, har de fået fire børn.

Kærligheden til de fire børn virker også til at være større end kærligheden til Kairo og Kinara, som han har med Lauryn Goodman.

Den britiske presse har tidligere skrevet, at Kyle Walker ikke gav julegaver til Kairo og Kinara.

Sponsoreret indhold