Sport12. december 2023 (opd. 12. december 2023)

Rådhuspladsen står "i brand": Mange har ikke fået billet

Der er dømt kæmpe gadefest, før kampen mellem FC København og tyrkiske Galatasaray senere går i gang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Politiet er klar til at tage sig kærligt af dem, som overskrider grænsen mellem fodboldfest og kriminel opførsel.
 Video: Saad Ahmad/Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: FCK-talenter prygler tyrkere

Der er dømt gys i Parken i aften.

Problemet for tilhængerne af de to storhold FC København og tyrkiske Galatasaray er imidlertid, at ikke alle har været heldige at få sig en billet.

Det fortæller flere fans til SE og HØR's udsendte på Rådhuspladsen i København, men det lægger ikke en dæmper på fodboldfesten her uden for banen.

Udover dans og råb er der således tændt godt op for "håndholdte romerlys".

Men skulle det blive til mere end fejring med volumenknappen drejer helt rundt, står politiet klar med store styrker rundt om i byen.

Fodboldfest i København

Således advarer Københavns Politi på forhånd om, at der bliver slået ekstra hårdt ned på dem, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

Der er også taget andre foranstaltninger, som betyder omlægning af trafikken og den kollektive trafik, hvor blandt andet metroen i udvalgte perioder ikke stopper på alle stationerne tæt på Østerbro.

For her tørner de to hold nemlig senere på aftenen sammen i den sidste spillerunde i Champions League, hvor københavnerne sandsynligvis har gode muligheder for at spille sig videre til 1/8-finalerne.

Sponsoreret indhold