Rasmine og Cathrine Laudrup-Dufour i stor lykke: Skal være forældre
LÆS OGSÅ: Prøver at blive gravide
Der er en ny Laudrup-baby på vej.
Ja, det er faktisk en Laudrup-Dufour-baby. Rasmine og Cathrine Laudrup-Dufour skal nemlig være forældre.
Det afslører parret i et fælles opslag på Instagram, hvor de også afslører, at det er Rasmine, der er gravid.
- En mini Laudrup-Dufour er under bagning i Rasmines mave.
- Vi glæder os helt vildt!
Opslaget har allerede kastet tonsvis af lykønskninger af sig. Blandt andet fra Irina Olsen, Sarah Bro og Casper Sobczyk.
Kendisparret har tidligere været åbne om, at de gerne ville være forældre.
– Vi har allerede talt med en fertilitetslæge og scrollet gennem listerne med donorer og tænkt på genetisk arvemateriale. Vi har ikke valgt ham endnu, lød det blandt andet fra Cathrine Laudrup-Dufour i oktober sidste år.
Graviditeten sætter en fin sløfte på et stort kærlighedsår for de to.
I december sidste år blev parret nemlig gift - igen.
De blev det nemlig allerede i al hemmelighed tilbage i 2021.
Nu kan de så se frem til, at 2025 også bliver et stort kærlighedsår, når to bliver til tre.