Sport9. oktober 2024

Rasmus Nicolaisen afslører: Var alene med nyfødt søn, da nyheden kom

En ny fodboldspiller skal sparke bold for det danske herrelandshold i fodbold, og han modtog nyheden, mens han slappede med sin nyfødte søn
Rasmus Nicolaisen er det nye håb i den danske landsholdstrup.
Rasmus Nicolaisen er det nye håb i den danske landsholdstrup.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Rasmus Nicolaisen lånte penge af holdkammerater uden at betale tilbage

Rasmus Nicolaisens navn ringer måske ikke en klokke hos alle fodboldinteresserede.

Men det kommer det højst sandsynligt til i fremtiden.

For den 27-årige forsvarsspiller var nemlig udtaget til det danske herrelandshold i fodbold, og det var en nyhed, han fik, mens han var mutters alene med sin nyfødte søn.

Det fortæller han i et interview på herrelandsholdets Instagramprofil.

- Jeg sidder alene. Min nyfødte søn ligger ude og får sin middagslur. Min kone er tager til træning. Og så står mit navn der (på trupudtagelsen), og jeg tænker bare what, fortæller han i videoen og fortsætter:

- Jeg nåede at give hende (konen) et kald, inden hun skulle træne, og så sagde hun: Er du seriøs?

Nicolaisen spiller lige nu for den franske klub Toulouse FC, som ligger i den bedste liga i vin-landet.

Han har tidligere sparket til bolde i FC Midtjylland og i Portsmouth FC.

A-landsholdet er helt nyt for Nicolaisen, men det er ikke første gang, han har optrådt på et landshold.

Han var nemlig en del af både U16, U17, U18 og U19 landsholdet.

Desværre bliver det ikke til nogen landsholdsdebut i denne omgang.

Nicolaisen måtte nemlig rejse hjem fra landsholdslejren grundet en skade.

Sponsoreret indhold