Rasmus Nissen Kristensens store spørgsmål: Fik sit ja på direkte tv
LÆS OGSÅ: Rasmus Nissen Kristensen skal være far: – Det er stadig surrealistisk
Onsdag var han i kamp for Danmark, da landsholdet mødte Sverige i en testkamp frem mod EM.
Inden da nåede Rasmus Nissen Kristensen dog at få sat tjek ved et af sine helt store ønsker, da han fik spurgt musikeren Søren Huss, om han ville spille en sang til landsholdsspillerens bryllup.
Det gjorde han på direkte tv på TV MIDTVEST.
– Jeg har jo en drøm om, at hvis min kæreste på et tidspunkt siger ja til at gifte sig med mig, så skal du spille "Lyden Af Os Under Ét Tag" til vores bryllup. Det ville jeg høre om kunne lade sig gøre?, lyder den fine forespørgsel.
Og den var Søren Huss heldigvis med på.
– Jamen det kan vi godt lave en aftale om, lød svaret fra den populære musiker.

26-årige Nissen Kristensen har dog ikke været på knæ endnu, så han har muligvis fået en smule travlt.
Et muligt bryllup er sågar ikke det eneste, han og kæresten Frederikke har på vej.