Rasmus Staghøj bekræfter: Tilbage på TV 2
Rasmus Staghøj vender tilbage til sendefladen på TV 2, efter han sidste år blev fyret fra TV 2 Sporten.
Det bliver dog i en lidt anden rolle, end den, som de fleste danskere kender den 38-årige journalist for.
Værtserfaringen får han dog mulighed for at trække på igen meget snart. Rasmus Staghøj aflsører nemlig, at han snart skal prøve kræfter med Go' morgen Danmark:
- Mikkel Kryger er ude at rejse, og så har de tænkt, at de (TV 2, red.) gerne ville prøve mig af som gæstevært. Det fortæller han til B.T.
Rasmus Staghøj skal i første omgang være med i programmerne lørdag den 30. og søndag 31. marts som 'ferievikar'.
Fyringen fra TV 2 Sporten har han i øvrigt aldrig tænkt, som et definitivt farvel TV 2, forklarer han:
- Jeg har anset det som sandsynligt, at jeg en dag skulle arbejde på TV 2 igen, siger Staghøj og tilføjer, at han altid har tænkt, at han godt kunne tænke sig at arbejde på Go' morgen Danmark.
Om den tidligere AftenTour-vært lykkes med at score en permanent morgen-tjans, det vil tiden vise.