
Romantisk frieri: Fodboldspiller Jorginho forlovet med Catherine Harding


Den brasiliansk fødte fodboldspiller Jorginho var trådt op på den helt store klinge, da han friede til kæresten, Catherine Harding.
Omgivet af røde roser, stearinlys og et stort neonskilt, hvorpå der stod: "Vil du gifte dig med mig?", gik fodboldspilleren på knæ - og som prikken over i'et leverede en kvindelig violinist baggrundsmusik.
Et frieri der bestemt er et Instagram-opslag værdigt, og ikke overraskende har parret delt flittigt ud af den smukke stund på de sociale medier.
- Det næste kapitel i vores liv, skriver de til opslaget.
Parret fandt sammen omkring 2020 og er sidenhen blevet forældre til sønnen Jax på tre år.
Catherine Harding er derudover mor til datteren Ada på otte år, som hun har med den 41-årige skuespiller Jude Law.
Forholdet mellem dem var dog en kort fornøjelse, og eksparret var allerede gået fra hinanden, da de i 2014 annoncerede Hardings graviditet.
Kort efter fandt Jude Law kærligheden på ny i psykologen Philippa Coan, som han blev gift med i 2019.
Selv har Jorginho to børn, Victor og Alicia, med sin ekskone Natalia Leteri.
Se flere billeder fra frieret herunder.