Sport29. september 2023
Russere får lov til at deltage ved Para-OL i 2024
Den Internationale Paralympiske Komité har vedtaget, at russere må stille op under neutralt flag i Paris
Af Ritzau
De rusisske paraatleter er velkomne i Paris, men deres flag skal fortsat blive hjemme.
Foto: David J. Phillip/ASSOCIATED PRESSRussiske atleter får lov til at stille op under neutralt flag ved De Paralympiske Lege til næste år i Paris.
Det blev fredag vedtaget på en kongres i Den Internationale Paralympiske Komité (IPC).
I første omgang skulle kongressen tage stilling til, om russiske para-atleter skulle udelukkes fra legene, men det forslag blev forkastet.
Herefter fulgte en afstemning om, hvorvidt russerne kunne få lov til at kæmpe under russisk flag. Så langt ville kongressen dog ikke gå, og det blev vedtaget, at russerne må stille op under neutralt flag.
Efter Ruslands invasion af nabolandet Ukraine valgte IPC at udelukke Rusland og russiske para-atleter fra at deltage i De Paralympiske Vinterlege i Beijing i marts 2022.