Rygter om brud mellem Mick Schumacher og Laila Hasanovic: Hun bor nu i København

Tilbage i august 2023 begyndte de to for første gang at blive kædet sammen for alvor.
Og senere samme måned afslørede hun, at romancen var god nok.
Danske Laila Hasanovic og Mick Schumacher dannede par.
I denne uge har romancen dog taget noget af en drejning.
For både Mick Schumacher og Laila Hasanovic er blevet spottet på den celebre datingapp Raya, og det har forståeligt skabt rygter om et brud.
At han så også har slettet flere billeder af hende, får på ingen måde rygterne til at stilne af.
Det er hun dog ikke nået til endnu.
Men nu kan SE og HØR fortælle, at der er sket lidt på boligfronten for den danske influencer.
Hun har nemlig skiftet adresse til en ejendom i København.
Og det er sket i begyndelsen af april-måned.
Derfor kunne noget altså tyde på, at de ikke bor sammen for tiden.
Adresse deler de i hvert fald ikke officielt.
Forholdet virkede ellers til at være noget så seriøst.

I begyndelsen af året skrev flere udenlandske medier, at den danske model Laila Hasanovic var blevet en af de få, som havde adgang til Micks far, Michael Schumacher, der kom slemt til skade i en alvorlig skiulykke tilbage i 2013.
Siden er han blevet fuldstændig afskærmet fra omverdenen.
Mick Schumacher er ikke den eneste sportsmand, som Laila Hasanovic har datet.
Hun har nemlig også dannet par med danske fodboldspiller Jonas Wind.
De to gik fra hinanden tilbage i 2021.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Laila Hasanovic.
Hun er desværre ikke vendt tilbage endnu...