Særlige personer hjalp Helena Elver: De er mit et og alt
LÆS OGSÅ: Helena Elver fik særligt opkald: – Jeg begyndte at græde
Det tog hårdt på hende, da den skæbnesvangre besked kom.
Endnu en alvorlig knæskade var en realitet, og en ny og lang genoptræning ventede forude.
Det var kendsgerningerne for Helena Elver i slutningen af 2021, der med det samme overvejede et karrierestop.
Sådan blev det ikke. Odense-spilleren kæmpede sig i stedet tilbage igen, og nu er hun en del af den landsholdstrup, der snart skal spille VM på hjemmebane.
Det comeback var ikke lykkes uden hjælp og støtte fra i sær to personer. Det fortæller hun til SE og HØR.
– Min mor og min storebror er mit et og alt.
– Jeg var aldrig kommet igennem de sidste par år uden dem. De er der altid. Både i nedturene, men de var også de første, jeg fik lyst til at ringe til, da jeg fik besked på udtagelsen.
Nu skal mor og storebror have lov til at se henholdsvis deres datter og lillesøster udfolde sig på den største scene – og så på hjemmebane i Danmark.
Det bliver stort for hele familien.
– Jeg tror, det var næsten lige så stort for dem, som det var for mig.
Elver og resten af landsholdet indleder slutrunden fredag den 1. december, når de møder Serbien i den indledende gruppe.