Sport6 timer siden

Sammen efter brud? Tommy Fury og Molly-Mae Hague på romantisk familieferie

Det eksforlovede par blev spottet i lufthavnen sammen med datteren Bambi. Nu har begge parter delt dejlige feriebilleder fra Dubai
Så store var smilene en måned inden, at Molly-Mae Hague afslørede, at hun og Tommy Fury havde brudt forlovelsen. Men nu er de taget på en romantisk familieferie sammen.
Så store var smilene en måned inden, at Molly-Mae Hague afslørede, at hun og Tommy Fury havde brudt forlovelsen. Men nu er de taget på en romantisk familieferie sammen.
 Foto: Instagram

LÆS OGSÅ: Sammen siden teenageårene: Nu er de blevet forældre for første gang

I august sidste år chokerede Molly-Mae Hague, 25, alt og alle, da hun på en Instagram-story fortalte, at hun og Tommy Fury, 25, var gået fra hinanden.

Parret var ellers blevet forlovet i sommeren 2023.

Sidenhen har historierne været mange om utroskab, alkoholproblemer og rygter om en genforening.

Og netop sidstnævnte rygter tager nu til.

I fredags kunne The Sun bringe billeder af parret fra en lufthavn, hvor de skulle være på vej til Dubai.

Søndag morgen delte Molly-Mae Hague en række billeder fra Dubai på sin story. Blandt andet af datteren Bambi.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-16/Skaermbillede-2025-03-16-175654.png
 Foto: Instagram / @mollymae

To timer senere valgte Tommy Fury at dele billeder af ham og Bambi. Nærmest som om, at han og Molly-Mae havde planlagt det.

- Drømmen, skriver han på en af de mange stories af ham og datteren.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-16/Skaermbillede-2025-03-16-175744.png
 Foto: Instagram / @tommyfury

Bokseren delte da også for to uger siden et Instagram-opslag, hvor han ikke lagde skjul på, at det gik godt for tiden – noget som det ellers ikke gjorde efter bruddet.

- Life’s been looking up, skrev han til sit seneste opslag efterfulgt af et hjerte.

Rygterne om, at eksparret har fundet sammen igen, er ifølge The Sun blevet intensiveret, da de på deres familerejse til Dubai har en barnepige med.

Og hun skulle angiveligt have ansvaret for datteren Bambi, når far og mor en sjælden gang ønsker lidt kvalitetstid alene.

Sponsoreret indhold