Sport4 timer siden

Skål: Harry Kane slog sig løs i lederhosen

Der var i sandhed noget at fejre, da Harry Kane og resten af FC Bayern München slog gækken løs til den årlige oktoberfest

FC Bayern München til oktoberfest

Smilene var store og fadøllene ligeså, da Harry Kane og hans holdkammerater traditionen tro slog et smut forbi oktoberfestlighederne i München i søndags.

Og der var da også noget at fejre for de rødehvide bundesligahelte.

Dagen forinden havde Bayern München uddelt sultansmadder i kampen mod Werder Bremen, som de slog 0-5 på udebane.

Harry Kane scorede et enkelt af de fem mål og blev samtidig den mest scorende brite i den tyske liga. Hvabehar!

Tidligere på ugen vandt de svimlende 9-2 over Dinamo Zagreb i Champions League, hvor Kane sendte bolden i nettet intet mindre end fire gange.

Spillerne skyllede den succesfulde start på sæsonen ned med bayersk øl i rigelige mængder.

Med i byen havde de fodboldfruerne, der ligesom deres mænd havde iklædt sig de traditionelle klæder: henholdvis lederhosen og dirndl.

Du kan se alle de feststemte stjerner i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold