Skærper sikkerheden: Lukker alle lufthavne under OL i Paris

LÆS OGSÅ: Danmarks håndboldtrup til OL er klar
Når De Olympiske Lege bliver skudt i gang 26. juli i Paris, går man ikke på kompromis med sikkerheden.
Alle fire lufthavne i den franske hovedstad vil nemlig være lukket mellem klokken 19.00 og midnat, når åbningsceremonien finder sted.
Det skriver Aftonbladet.
Men det er ikke kun under åbningsceremonien, at sikkerheden er skærpet. For at komme ind i området til den store begivenhed skal man mindst otte dage før være i besiddelse af en billet. Samtidig er tilskuerpladserne i år begrænset, da man har valgt at nedskalere fra 600.000 tilskurere til omkring halvdelen.
Derudover har politiet i Paris fået forbud mod at holde fri, så længe OL står på. De får dog en OL-bonus på omkring 13.000 danske kroner.
Tilbage i april blev den franske præsident Emmanuel Macron spurgt ind til sikkerheden ved De Olympiske Lege af en bekymret mor, som frygtede for sin søns sikkerhed.
Hertil svarede Macron "Hvis der er nogen steder, hvor din søn vil være i sikkerhed, så er det der. Livet er forbundet med risici, men sikkerhedsarbejdet er så gigantisk".
De franske myndigheder har nemlig hyret sikkerhedsfirmaet Mac Security til at passe på både tilskuere og atleter i forbindelse med den store begivenhed.