Skræmmende nye detaljer om Rybakina-træner: Undersøges for mentalt misbrug
![Elena Rybakina og hendes daværende træner Stefano Vukov efter Wimbledon-sejren i 2022. ](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-12/Faar-klar-besked---2025-02-12T135923.295.png?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
De har opnået flere store sejre sammen. Størst er nok Wimbledon-triumfen i 2022.
Men Elena Rybakina og træneren Stefano Vukovs forhold har siden da udviklet sig i en yderst kedelig retning.
Det er faktist endt så galt, at Vokuv allerede nu er udelukket fra WTA Touren, og nu kan The Athletic så afsløre, at en større undersøgelse af træneren er i gang.
Undersøgelsen går blandt andet på, at Vukov skulle have udsat Rybakina for mental mishandling og har presset hende ud over hendes fysiske grænser - så voldsomt, at hun til sidst blev syg.
Derudover skulle han have chikaneret hende ved ikke at lade hende være alene, og så skriver mediet også, at der skulle være beviser på, at de to har haft en romantisk forhold.
Vukov står derfor foran en udelukkelse på yderligere et år, så han i alt vil være suspenderet fra WTA Touren i halvandet år.
Rybakina skal altså trænes af en anden i resten af 2025.