Sportsstjernen Tim Wakefield er død
Den amerikanske baseball- og knuckleballspiller Tim Wakefield er død.
Han er gået bort af kræft i hjernen få dage efter, hans sygdom blev lækket til offentligheden angiveligt mod hans families ønske.
Det skriver TMZ.
Tim Wakefield blev 57 år gammel.
Den tidligere Boston Red Sox-spiller nåede at vinde World Series to gange i løbet af sin karriere og blev i 2009 udtaget til en såkaldt All-Star Game.
Det var hans tidligere holdkammerat Curt Schilling, der i sidste uge afslørede, at Tim Wakefield var blevet diagnosticeret med kræft og kæmpede for sit liv.
- Jeg tror ikke, at han vil have, at folk får det at vide, men jeg har oplevet, at det kan hjælpe at bede til Gud, så nu taler jeg om det, sagde Curt Schilling i sin podcast.
Herefter afslørede han, at Tim Wakefields sygdom var en "meget seriøs og aggressiv form for hjernekræft".
Efter afsløringen blev Curt Schilling lagt for had på sociale medier, hvor mange rasede over ham.
Derudover udtalte hans tidligere holdkammerat Jason Variteks kone, Catherine, følgende:
- Ens helbred er dybt personligt, og de havde besluttet at holde det privat, mens de navigerede rundt i behandlinger og forsøgte at håndtere sygdommen.
Tim Wakefield efterlader sig to børn.