Spottet på tribunen: Adele på plads til EM-semifinalen mellem England og Holland
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard i tårer: – Betyder så meget for mig
Onsdag aften forsøger Gareth Southgates tropper at gøre sit for at spille sig i EM-finalen.
På tribunen er der også rigt med opbakning til det engelske fodboldlandshold.
Til semifinalen er prins William dog ikke at finde i Tyskland, men der er alligevel en masse engelsk stjernestøv på tribunen.
Adele, 36, har nemlig valgt at tage turen til Tyskland for at heppe på England.
Og meget tyder på, at Adele har fået sig en billet til VIP-loungen fyldt med kendisser og tidligere engelske landsholdsstjerner.
Bag Adele sidder blandt andet Rio Ferdinand og Sol Campbell.
De to midterforsvarere nåede at spille henholdsvis 81 og 73 landskampe for det engelske landshold.
Både Rio Ferdinand og Sol Campbell spillede også flere landskampe sammen med den nuværende engelske landstræner Gareth Southgate.
Den tidligere landstræner for det engelske landshold, Fabio Capello, har også fundet sig en plads i nærheden af Sol Campbell, Rio Ferdinand og Adele.