Stine Rex har netop slået vild rekord: Bruger løbesko for 28.000 kroner om året

Stine Rex er lidt af et løbefænomen.
Når man tror, det ikke kan blive vildere, så sørger hun alligevel for, at det sker.
Det gjorde hun således også henover weekenden, hvor hun altså har slået den uoficielle verdensrekord i 48-timers løb.
Svimlende 371 kilometer blev det til på løbebåndet.
Med de mange kilometer i benene og altså også i skoene, så kan det godt blive til et par løbesko eller to i løbet af en løbesæson.
Da hun i 2023 var med i SE og HØR-podcasten "Af Banen", fortalte hun da også, at der bliver brugt nogle par i løbet af sådan et år.
- Jeg er så heldig, at jeg er sponsoreret af Craft løbesko, så jeg får 20 par om året - så der ryger også 20 par løbesko om året.
Modellen Stine løber i ligger på omkring 1400,- kroner. Med lidt hurtig hovedregning er det derfor ikke helt forkert at anslå, at Rex slider løbesko op for små 28.000,- kroner - om året!
Når man som Stine løber hver dag, 365 dage om året, i sol og regn ca. 24 kilometer om dagen, kan det betale sig at have udstyret i orden.
- Jeg har mine yndlings (sko red.). En zebrastribet sko med en carbonplade i - den er virkelig god! - Jeg løber mellem 800 - 1000 kilometer på et par løbesko.
Du kan høre hele podcasten med den vilde ultraløber herunder: