Sport7. marts 2025

Stor Caroline Wozniacki mystik: – Jeg tænker, hun er stoppet med at spille tennis

Ikke siden september har den danske stjerne været i aktion. Og det har fået flere til at tro, at Wozniacki for anden gang har lagt ketcheren på hylden
Spørger man TV2s tennisekspert Peter Bastiansen, er Caroline Wozniacki færdig med at spille tennis. Derfor undrer han sig også over, at hun ikke har meldt noget ud, hvis det altså er tilfældet.
Spørger man TV2s tennisekspert Peter Bastiansen, er Caroline Wozniacki færdig med at spille tennis. Derfor undrer han sig også over, at hun ikke har meldt noget ud, hvis det altså er tilfældet.
 Foto: Gregers Overvad

Hun kommer heller ikke til at spille i hverken Indian Wells eller Miami Open, og det har fået TV2s tennisekspert Peter Bastiansen til at tro, at det er slut for stjernen.

Det fortæller han til BT.

- Jeg tænker, hun er stoppet med at spille tennis.

- Jeg anser hendes karriere for at være færdig. Uanset hvad hun siger og gør. For når jeg ser hendes Instagram, så er hun jo mere på stranden og golfbanen end på tennisbanen.

Peter Bastiansen nævner også, at hun efterhånden har tabt mange ranglistepoint, og dermed ryger længere og længere ned på ranglisten.

Tenniseksperten forstår derfor ikke, at Wozniacki ikke har meldt ud, at hun er færdig, hvis det altså er den beslutning, som hun har taget.

Til mediet slutter han af med at sige, at han havde regnet med, at hun ville annoncere karrierestoppet under enten Indian Wells eller Miami Open, men nu kommer hun altså ikke i kamp der.

Derfor kalder Bastiansen også det ”en vittighed”, hvis den 34-årige danske tennislegende vælger at spille igen.

Sponsoreret indhold