Stor familiestøtte: Mikkel Hansen havde sønnen med til konens modeshow
Mikkel Hansen til modeugen
LÆS OGSÅ: Lagde du mærke til det: Mikkel Hansen genskaber ikonisk øjeblik med sønnen Eddie Max
Det har været en turbulent tid det sidste halve år for Mikkel Hansen og familien.
Året startede fantastisk ud med endnu en VM-titel til den danske stjerne og resten af herrehåndboldlandsholdet.
Ganske kort tid efter VM-triumfen måtte han så sygemeldes med stress. En sygemelding, der endte med at holde ham ude resten af sæsonen, inden i i midten af juli gjorde comeback på træningsbanen for hans klub Aalborg Håndbold.
Onsdag var Mikkel Hansen så troppet op til modeugen i København for at støtte op om hustruen, Stephanie Gundelach. Her havde han deres søn Eddie Max med i hånden.
Stephanie Gundelach er indehaver af tøjmærket OpéraSPORT, og onsdag eftermiddag inviterede hun således i anledningen af modeugen til modeshow, hvor modeverdenens spidser fik et glimt af efterårs- og vintergarderoben.
Også sidste år var Mikkel Hansen og sønnike til stede til modeugen for at støtte op om konens arbejde.