Stor milliongevinst: Morten Wieghorst sælger herskabslejligheden
LÆS OGSÅ: Legende død af hjernetumor: Blev 58 år
Den nuværende assistenttræner for det danske herrelandshold, Morten Wieghorst, satte i marts lejligheden i Aarhus til salg.
Lejligheden på 365 kvadratmeter blev sat til salg for 14.750.000 kroner.
Til den pris får man dog også udsigt over Aarhus Havn.
Den udsigt vinker Morten Wieghorst og konen Anna definitivt farvel til nu.
Lejligheden er nemlig blevet solgt.
Det fremgår af Tinglysningen.
Og prisen?
14.500.000 kroner.
Det er noget mere end de 8,1 millioner kroner, som Wieghorst-parret købte lejligheden for tilbage i 2014.
I juli blev Morten Wieghorst ansat som midlertidig landstræner for det danske herrelandshold.
For lidt mere end en måned siden måtte Wieghorst dog sygemelde sig med stresssymptomer.
Derfor overtog assistenttræner Lars Knudsen tjansen til Nations League-kampene mod Schweiz og Serbien.
For to uger siden kunne Wieghorst komme med en god nyhed, da han var raskmeldt.
Det er dog fortsat Lars Knudsen, som vil stå i spidsen for Danmark i de to udebanekampe mod Spanien og Schweiz i Nations League i oktober.