Storklubber er vilde med Morten Hjulmand: Tatovering kan ødelægge ALT
Det kører for ham i Sydeuropa.
Den eftertragtede dansker Morten Hjulmand skiftede i sommer til den portugisiske storklub Sporting C.P.
Her har danskeren taget ligaen med storm, og Morten Hjulmands præstationer er bestemt ikke gået ubemærket hen.
Hjulmand har i længere tid vakt opsigt hos flere europæiske storklubber, men specielt den engelske klub Manchester United har haft et særligt godt øje til ham.
Efter Sportings seneste kampe har Hjulmand også gjort sig bemærket hos London-klubben Tottenham, der angiveligt søger en erstatning for deres danske midtbanespiller, Pierre Emile Højbjerg.
Men hvis storklubberne vil have fat i Hjulmand, skal de grave dybt i lommerne.
Midtbanedynamoen har ifølge flere medier en frikøbsklausul på hele 600 millioner kroner.
Hvis handlen bliver en realitet til den pris, vil det gøre ham til den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.
Men lige når det kommer til Tottenham, vil klubbens fans næppe bifalde et indkøb af danskeren.
Og det er der en helt særlig grund til.
Morten Hjulmand har nemlig hadeklubben Arsenals våbenskjold tatoveret på sin venstre skulder.
De to Nordlondon-klubber, Tottenham og Arsenal, har været ærkerivaler i mere end 100 år, hvilket formodentligt ikke ville gøre Hjulmand og hans tatovering synderligt populær blandt Tottenhams fans.
Hjulmand har igennem store dele af sin barndom været massiv Arsenal-fan
– Da jeg startede med at se fodbold, havde Arsenal et fantastisk hold. Patrick Vieira var anfører og spillede på midtbanen, udtaler Morten Hjulmand i et interview på klubbens Youtubekanal.
– Han var og er en inspiration for mig. Henry var også en utrolig spiller at se.
På banen er det ikke meget, Hjulmand flasher sin kærlighed til The Gunners.
Men af og til kommer den altså frem i privaten.
Dog har Hjulmand også trænet i tanktop, da han var i Italien.
Men sjovt nok er det ikke meget, vi ser til den venstre skulder, efter han for alvor er slået igennem i international fodbold.
Den 24-årige midtbanespiller begyndte sin karriere på FCK's akademi. Han rykkede op på deres U19 hold og skiftede senere til den østrigske klub Admira Wacker.
Han var i Admira Wacker i tre år og skiftede så til Serie B-klubben Lecce, som han hjalp med at vinde ligaen og rykke op i Italiens øverste række, Serie A.
Hjulmand blev i Lecce i to år, og i sin sidste sæson i Italien tog han Serie A med storm, hvilket i sommer sikrede ham skiftet til sin nuværende klub, Sporting C.P.
I september 2023 debuterede han så på det danske A-landshold, hvor han siden da har brilleret.
Udover Hjulmands fantastiske præstationer på banen, klarer han sig også exceptionelt udenfor banen.