Storslået debut: Claus Møller Jakobsens søn går i hans fodspor
LÆS OGSÅ: Hele historien: Andrea Elisabeth Rudolph og Claus Møller Jakobsen skilles som venner
Claus Møller Jakobsen var en rigtig dygtig håndboldspiller.
Det blev til imponerende 121 kampe for det danske A-landshold.
Han spillede sin sidste landskamp i 2007.
Siden har familien været i fokus.
Seks måneder efter hans sidste landskamp, kom sønnen Oskar til verden.
Og man må sige, at han har formået at give håndboldgenerne videre.
For sønnen Oskar er nemlig også en ganske dygtig håndboldspiller.
Og det på trods af sine bare 17 år.
Den unge højreback, der til dagligt spiller ungdomsbold i GOG, var nemlig med på holdkortet, da klubbens herrehold tirsdag spillede European League mod slovenske Gorenje.
Her gav klubben fra Sydfyn chancen til flere af de unge spillere, men alligevel formåede de at besejrer slovenerne med 31-21.
Og her spillede Oskar Møller Jakobsen en stor rolle.
Han scorede nemlig hele fire mål i sin debut.
Du kan se højdepunkter fra kampen her, og efter et minut og 40 sekunder i videoen, kan du se Oskar Møller Jakobsen smække bolden i kassen fra fløjen.
Ofte når ens børn debuterer på så højt et plan, er det med forældrene på tilskuerpladserne.
Men sådan var ikke i aften.
I hvert fald ikke for Claus Møller Jakobsens vedkommende.
Han havde nemlig travlt med sit virke som håndboldekspert på TV 2, som i dag sendte Nordsjælland mod TTH Holstebro.
Og her var det med Claus Møller Jakobsen i kommentatorboksen.
Dermed kunne han ikke se sønnen Oskar live.
Men mon ikke det stadig er en utrolig stolt far, der måtte nøjes med bold i Hillerød i stedet for sønnens fine debut.