Svinede bolddreng til: Nu undskylder Kasper Schmeichel
LÆS OGSÅ: "Giv mig bolden, din fucking lille lort": Nu forklarer Kasper Schmeichel sviner til bolddreng
– Give me the ball you fucking prick!
Sådan lød det fra Kasper Schmeichel til en af gårsdagens opgørs bolddrenge, som den danske målmand var åbenlyst frustreret over var med til at trække tiden.
Efter kampen var der ikke meget anger at mærke fra Danmarks sikre sidste skanse.
– I løbet af kampen siger man sgu en masse ting. Det er en del af det, sagde han kort efter kampen.
Nu har piben dog fået en lidt anden lyd.
Den danske landsholdsmålmand har nemlig valgt at dele en story på Instagram, hvor han undskylder for den hårde kommentar.
"I et ophedet øjeblik kom jeg til at gå over stregen og bruge et forkert ordvalg overfor en bolddreng under kampen i går," indleder han.
"Som alle ved, betyder det alt for mig at være rollemodel for børn, og det gør jeg alt for at leve op til. Her fejlede jeg, og det er jeg ked af og beklager".
Kasper Schmeichel kunne trods den magre indsats fra det danske hold glæde sig over, at det alligevel blev til tre point.
Kampen endte 1-2 på danske mål af Rasmus Højlund og Yussuf Poulsen.