Tatoveringer til trods: Nikolaj Jacobsen vil skide på sit eftermæle
Snart otte år i spidsen og med syv medaljer til følge. Fire af dem endda af guld.
Sådan lyder de tørre, men flotte, tal om Nikolaj Jacobsens tid som landstræner.
Hver gang han er kommet hjem med en guldmedalje, har han efterfølgende ringet ned til tatovøren og bestilt en tid.
Alle titlerne er nemlig for evigt dokumenteret med blæk på den højre arm. Senest med OL-ringene efter triumfen i Paris i sommer.
Med en "gimmick" som den kan man jo komme til at tænke den tanke, at det betyder meget for den succesfulde landstræner at gøre opmærksom på de flotte meritter.
Men i virkeligheden er han ganske ligeglad med, hvilket renommé han efterlader sig, når han en dag er færdig som landstræner.
- Jeg tænker slet ikke over mit eftermæle. Tatoveringerne er jo en ting, der er blevet til noget ekstra, fordi vi har vundet så meget. Havde vi vundet én slutrunde, så havde folk jo været fuldstændigt ligeglade, fortæller han til SE og HØR og uddyber:
- Jeg kan jo ikke stoppe nu og sige, at jeg ikke gider mere. Det ville være forkert. Mit eftermæle er jeg til gengæld ligeglad med. For mig handler det om at være i nuet. Så håber jeg da, at når jeg stopper engang, så vil folk synes, at jeg har været en dygtig træner, men først og fremmest, at jeg har været et godt og behageligt menneske. Det er vigtigst for mig så for at sige det ligeud, vil jeg skide på mit eftermæle lige nu.
Skulle man som fan sidde og frygte, at Nikolaj Jacobsen kunne finde på det samme, kan man godt tage det roligt.
- Jeg er ikke i nærheden at stoppe. Jeg har stadig et stort ”drive” i mig og tænker mest af alt på at vinde VM. Der er meget, jeg gerne vil nå endnu.
I første omgang venter endnu et forsøg på at hive en VM-titel hjem.
Noget, Nikolaj Jacobsen er lykkedes med i de seneste tre forsøg.