Sport4. juli 2023

Tennislegenden Venus Williams beskyldt for at opføre sig som et barn

Venus Williams tabte første runde af Wimbledon og nægtede bag efter at give dommeren hånden. Nu bliver hun beskyldt for at opføre sig som et barn og være en dårlig taber
Venus Williams bliver kaldt barnlig efter det klare nederlag i Wimbledon.
Venus Williams bliver kaldt barnlig efter det klare nederlag i Wimbledon.
 Foto: Daniel Leal/AFP/Ritzau Scanpix

Hvad Venus Williams sikkert havde forestillet sig som et storslået comeback i Wimbledon, som hun har vundet fem gange før, blev slet ikke.

For den 43-årige amerikaner tabte nemlig i kun to sæt turneringens første runde til Elina Svitolina fra Ukraine.

Og efter nederlaget var tennisveteranen ikke ligefremt glad for kampens udfald.

Faktisk var hun så utilfreds, at hun nægtede at give kampens dommer hånden, som der ellers er kutyme for, efter opgøret.

Det har ifølge TalkSports fået flere til at kalde Venus Williams en dårlig taber, og at vinderen fra 2008 opførte sig som et barn.

"Pinligt fra Venus Williams ikke at give dommeren hånden efter kampen. Hun vil spille, indtil hun bliver 50, men hun opfører sig som et barn. Bare gå på pension," skriver en bruger, mens en anden bruger også virker til at være utilfreds med den amerikanske legendes opførsel.

"Flot, at Venus Williams stadig stiller op til Wimbledon, selv om at hun episoden, hvor hun rystede på hovedet af dommeren og nægtede at give hånden, viste mangel på klasse fra en mester."

Wimbledon er årets tredje grand slam, hvor der er dansk deltagelse fra Holger Rune, der spiller sin første kamp tirsdag middag.

Clara Tauson røg desværre ud i kvalifikationen til turneringen, men den danske tennisdarling er stadig med i doubleturneringen, hvor hun danner par med italienske Elisabetta Cocciaretto.

Sponsoreret indhold