Sport24. juli 2024

Thea Blomsterberg åbner op om dårlig OL-optakt: To dødsfald i familien

Inden for de sidste to måneder har svømmeren mistet to familiemedlemmer. Det fortæller hun til BT
Thea Blomsterberg (i midten) åbner op for en hård OL-optakt. I løbet af de sidste to måneder har hun mistet både sin mormor og moster.
Thea Blomsterberg (i midten) åbner op for en hård OL-optakt. I løbet af de sidste to måneder har hun mistet både sin mormor og moster.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Chok i landsholdslejren: Dansk stjerne misser OL

En stolt og glad Thea Blomsterberg kunne i april fortælle, at hun skulle til OL.

Dette til trods for, at hun for tre år siden var ved at stoppe karrieren, efter en træner havde sagt til hende, at hun aldrig ville kunne komme tilbage igen, efter hun missede kvalifikationen til OL i Tokyo i 2021.

Men optakten til OL i Paris har været alt andet end perfekt.

Det fortæller den danske OL-svømmer til BT.

– Jeg er tæt på topform, men det har ikke været en ideel optakt. Der er sket rigtig mange ting. Der er sket to dødsfald i min familie de sidste to måneder, så der har været ret meget.

Den 22-årige OL-svømmer fra Odense fortæller, at det er hendes mormor og moster, der er gået bort.

Tabet har særligt taget hårdt på Theas mor.

Til OL skal Thea Blomsterberg både deltage i 200 meter brystsvømning og i 4x100 meter medley.

Her skal hun også tage sig af brystsvømningen.

Det er dog ikke kun de to dødsfald i familien, som har gjort optakten svær.

Få uger før OL valgte Thea Blomsterberg at droppe samarbejdet med sin træner, Eric Anderson.

Anderson havde fået nyt job i Malaysia, og selv om hun i hele marts og maj opholdt sig i Malaysia, blev samarbejdet til sidst for bøvlet.

Sponsoreret indhold