Tidligere tennisstjerne har fået nok
41-årige Jelena Dokic lagde endegyldigt ketcheren på hylden i 2014.
Men australieren har ikke forladt spotlyset. Hun har siden arbejdet som sportsvært og tennisreporter, og over 220.000 mennesker følger med i hendes hverdag på Instagram.
Og det er netop til hendes mange følgere på Instagram, at hun nu kommer med en bøn. For hun er nemlig dødtræt af kommentarer, der handler om hendes udseende:
- Det er ikke godt nok, hvis du tager på, og det er ikke godt nok, hvis du taber dig, indleder hun sit opslag på Instagram.
Dokic har siden sidste år tabt 20 kg, og siden vægttabet er de mange beskeder om hendes krop og udseende væltet ind, fortæller hun. Og nu er det blevet for meget.
- Selvom jeg har tabt mig 20 kg, ændrer det intet, skriver hun og fortsætter:
- Jeg vil stadig gerne have, at folk vurderer mig og andre ud fra, om man er en god og rar person.
Hun slår fast, at hun udelukkende har lagt sit liv om for at få det bedre. Da hun for nyligt fyldte 40, begyndte hun for alvor at tænke over sit liv og sit helbred - og de tabte kilo er blot en sidegevinst:
- Det handler ikke om vægt, det handler om at føle sig godt tilpas. Jeg vil altid være stolt af mig selv og aldrig gemme mig væk på grund af min størrelse, skriver hun.
Jelena Dokic har tidligere været åben om om sin kamp med svær depression, der i 2022 var meget tæt på at resultere i et selvmordsforsøg. Det har hun blandt andet beskrevet i selvbiografien "Fearless", som hun udgav i 2023.
Jelena Dokic nåede i sin aktive karriere op som nummer fire i verden i 2002. Hun vandt desuden seks singletitler og nåede semifinalen ved Wimbledon.