Tiger Woods afslører tab: Moren er død
Han er den største, sporten nogensinde har set.
Og man ender ikke der, hvor Tiger Woods gjorde, uden støtte fra de nærmeste.
En der altid har været der for ham, er hans mor, Kultida Woods.
Men nu er hun her ikke længere.
Kultida Woods er afgået ved døden i morges.
Det fortæller Tiger Woods i et rørende opslag på Instagram.
- Det er med dybfølt sorg, at jeg deler, at min kære mor, Kultida Woods, gik bort tidligt i morges. Min mor var en naturkraft helt sin egen, hendes ånd var simpelthen ubestridelig. Hun var hurtig med nålen og grinede. Hun var min største fan, største støtter, uden hende ville ingen af mine personlige bedrifter have været mulige, skriver han og fortsætter.
- Hun var elsket af så mange, men især af sine to børnebørn, Sam og Charlie. Tak til alle for jeres støtte, bønner og privatliv i denne svære tid for mig og min familie. Elsker dig mor.
Kultida Woods var oprindeligt fra Thailand, og hun mødte faren Earl tilbage i 1968, da han var i landet i forbindelse med militær tjeneste.
I 1975 fik de sammen Tiger Woods.
Han mistede faren Earl tilbage i 2006.
Tiger Woods har ikke meddelt noget om morens dødsårsag.
Kultida Woods blev 81 år.