Sport6 timer siden
Tiger Woods opereret efter ny skrækskade: Er karrieren slut?
Golfikonet har overrevet sin ene akillessene og kigger nu ind i ny operation

Tiger Woods har været under kniven endnu en gang.
Foto: Lynne Sladky/AP/Ritzau ScanpixHan var ellers lige ved at gøre klar til endnu et comeback, men nu må Tiger Woods igen se sig nødsaget til en længere ufrivilig pause.
Han har nemlig revet akillessenen over i venstre fod.
Det fortæller han selv i et opslag på X, hvor han fortæller, at uheldet skete under en træning.
- Da jeg begyndte at øge min træningsmængde derhjemme, mærkede jeg en skarp smerte i min venstre akillessene, som viste sig at være sprunget, skriver den 49-årige golfstjerne.
Han er allerede blevet opereret for skaden. Woods oplyser, at operationen forløb som planlagt, og at han forventes at komme sig helt.
Woods har ikke spillet en turnering siden US Open i juli sidste år.
Siden da er han blandt andet blevet opereret for en rygskade.