Sport2 timer siden

Toby Alderweireld forklarer landsholdsstop: Var bange for at dø og ikke se børnene igen

Den belgiske fodboldstjerne løfter nu sløret for en yderst voldsom oplevelse, der fik ham til at trække stikket
Toby Alderweireld og hustruen Shani Van Mieghem.
Toby Alderweireld og hustruen Shani Van Mieghem.
 Foto: Virginie Lefour/AFP/Ritzau Scanpix

I 2023 valgte Toby Alderweireld at stoppe på det belgiske landshold. Nærmest fra den ene dag til den anden.

Dengang kom der ikke umiddelbart den helt store forklaring, men det gør der nu.

Til belgiske VRT afslører fodboldstjernen nemlig, at det var en helt særlig og ubehagelig oplevelse, der fik ham til at sige stop.

Det hele startede med en nat, hvor den profilerede forsvarsspiller ikke kunne sove.

Derfor startede han næste morgen med en koffeinpille, og herfra begyndte den voldsomme episode.

- Da jeg satte mig i bilen, begyndte mit hjerte pludselig at slå med 1000 kilometer i timen. Jeg troede, at jeg var ved at få et hjertestop, og at det var slut. At jeg ikke ville se mine børn igen, fortæller han.

Heldigvis formåede han at holde ind ved en nærtliggende butik, hvor han fik hjælp til at ringe efter en ambulance.

Hvad han frygtede var et hjertestop, vidste sig i stedet at være et panikanfald efter længere tids stress.

Og det blev altså dråben.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-19/20241103-140727-4-1920x2879web.jpg
Toby Alderweireld spiller til daglig i Royal Antwerp.
 Foto: Johan Eyckens/AFP/Ritzau Scanpix

Ikke lang tid efter kom så udmeldingen om landsholdsstoppet.

Alderweireld er dog fortsat aktiv på banen, hvor han på klubplan tørner ud for den belgiske klub Royal Antwerp.

Når denne sæson rinder ud, bliver støvlerne så lagt helt på hylden.

Sponsoreret indhold