Tom Brady og Gisele Bündchen i stor sorg: Hunden er død
LÆS OGSÅ: Gisele Bündchen og Tom Brady blev skilt efter 13 års ægteskab: - Det er altid hårdt
Tom Brady og Gisele Bündchen er i stor sorg.
For stjerneparret, der blev skilt sidste år, har mistet deres fælles hund, Lua, der er død.
Både Tom Brady og Gisele Bündchen har på Instagram delt flere billeder af nu afdøde Lua, som stjerneparret fik, da de var gift.
Den 46-årige NFL-stjerne har delt en story på Instagram, hvor hunden kan ses sammen med parrets to børn, Benjamin og Vivian.
- Vi elsker dig, Lua. RIP, skriver Brady.
Modellen Gisele Bündchen, 43, har delt flere billeder på Instagram af Lua, der både ses sammen med hende og børnene.
- Vores lille Lua, vores skytsengel er kommet i himlen. Hun vil for altid være i vores hjerter. Vi savner hende allerede rigtig meget, skriver Gisele Bündchen.
Tom Brady og Gisele Bündchen blev i oktober 2022 skilt efter 13 års ægteskab.
Siden skilsmissen er Gisele Bündchen af flere omgange blevet sat i romantisk forbindelse med Joaquim Valente, der har været Gisele Bündchens jiu-jitsu-instruktør.
På den anden side er Brady flere gange efter skilsmissen blevet spottet med Irina Shayk.