Sport11. maj 2023
Torben Fristrup er død: AaB spiller med sørgebind
Den tidligere AaB-bestyrelsesformand blev kun 71 år

På hjemmesiden skriver AaB, at Torben Fristrup havde et stort AaB-hjerte.
Foto: Mads Andreas Frost/Ritzau ScanpixTorben Fristrup, der indtil marts i år var bestyrelsesformand i AaB, er gået bort. Det skriver fodboldklubben på sin hjemmeside.
Fristrup bestred posten fra april 2018, men måtte i foråret trække sig grundet sygdom. Ved sin død var Torben Fristrup stadig en del af AaB’s lokale storinvestorkreds.
I forbindelse med AaB’s opgør i morgen aften mod OB vil AaB’s spillere bære sørgebind, ligesom Torben Fristrup vil blive mindet ved hjemmekampen på Aalborg Portland Park 21. maj mod FC Midtjylland.
- I denne svære stund sender vi vores dybeste kondolencer, tanker og medfølelse til Torben Fristrups efterladte. Æret være Torben Fristrups minde, skriver klubben.