Sport3. juni 2024

Tragisk ulykke: NBA-mester Aaron Gordon har mistet sin bror

Denver Nuggets-spillerens bror, Drew Gordon døde torsdag som følge af en trafikulykke
Drew Gordon, bror til NBA-stjernen Aaron Gordon, mistede livet torsdag som følge af en trafikulykke. 
Drew Gordon, bror til NBA-stjernen Aaron Gordon, mistede livet torsdag som følge af en trafikulykke.
 Foto: Julie Jacobson/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Indlagt på hospitalet: Vi sender al vores kærlighed

En forfærdelig tragedie har ramt NBA-stjernen Aaron Gordon.

Torsdag i sidste uge døde hans bror, Drew Gordon, efter at have været impliceret i en trafikulykke.

Det skriver TMZ.

Han blev blot 33 år.

Aaron Gordons hold, Denver Nuggets, bekræfter den forfærdelige nyhed i et opslag på X.

– Denver Nuggets-organisationen er ødelagte over nyheden om Drew Gordons tragiske dødsfald. Drew var alt for ung til at forlade denne jord, men hans eftermæle vil for altid leve videre gennem hans tre smukke børn og alle hans nærmeste, lyder det blandt andet.

Drew Gordon nåede, ligesom sin bror, at spille i NBA.

I 2014 fik han ni kampe for Philadelphia 76'ers.

Han spillede derudover for flere europæiske klubber.

– Vores hjerter er med Aaron og hele Gordon-familien i denne ekstremt svære tid, slutter Denver Nuggets opslaget af.

Sponsoreret indhold