Sport25. august 2024

Trist hemmelighed: Emil Nielsen mistede sin far under OL

Den danske målmandsstjerne mistede sin far dagen efter, han havde spillet sin første OL-kamp mod Frankrig
OL Paris 2024 Danmark vandt OL guld. Danmark smadrer TysklandHåndboldherrernes familiemedlemmer var mødt talstærkt op i Lille i Frankrig, hvor de efter sejren over Tyskland overøste spillerne med ros og kærlighed.
Tårerne trillede ned ad kinderne, da Emil Nielsen blev genforenet med familien efter OL-sejren.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Hyldet i denne uge men: Kong Frederik er en ægte klimahykler

Emil Nielsen bar på en trist hemmelighed, da han udlevede sin OL-drøm i Paris.

Dagen efter målmanden havde spillet sin første kamp mod Frankrig, fik han nemlig beskeden om, at hans far var gået bort.

Det fortæller han i et interview med Jyllands-Posten.

Emil Nielsens far havde gennem længere tid kæmpet med sygdom, og han blev indlagt i den første weekend under legene i Paris.

Derfor har tiden på ingen måde været nem for den danske målmandsstjerne, der oven i sorgen skulle koncentrere sig om at repræsentere Danmark.

– Jeg har på en måde følt, at jeg midt i min største drøm gik rundt med en tragisk hemmelighed, som kun de færreste kendte til. Jeg har prøvet at gemme det hele væk under kampene, men jeg har flere gange stået på banen og grædt, fortæller den 27-årige håndboldspiller.

Kæmpe dilemma

Farens bortgang satte da også Emil Nielsen i et stort dilemma. Skulle han blive i Paris, eller skulle han rejse hjem til Danmark?

I interviewet med Jyllands-Posten fortæller han, at tog en beslutning om at blive i OL-byen efter en masse tanker og gode samtaler med familien samt landstræner Nikolaj Jacobsen.

Han fortæller desuden, at hele håndboldholdet har hjulpet ham meget gennem den hårde tid.

Emil Nielsens far blev bisat i København samme dag, som håndboldherrerne spillede semifinale.

Sponsoreret indhold