Troels Bech bliver fodbolddirektør i OB

OB har haft en rædderlig sæson.
Lørdag blev det en realitet, at OB som minimum skal tilbringe næste sæson i Nordic Bet Ligaen, og allerede nu ser det ud til, at klubben går i gang med den tiltrængte oprydning på de indre linjer, som allerede blev varslet i weekenden.
Kort efter OB mandag morgen offentliggjorde fyringen af fodbolddirektør Björn Wesström er der nyt fra Ådalen.
Troels Bech bliver mandag kl. 15.00 præsenteret på et pressemøde som ny sportsdirektør for det fynske fodboldflagskib. Det erfarer Bold.
Det bliver dermed en gammel kending, der skal bringe OB tilbage til den bedste danske række.
Troels Bech har stået i spidsen som cheftræner for OB ad tre omgange - og blevet fyret tre gange. Nu sætter han sig altså i sportsdirektørsædet hos den vingeskudte storklub.
Troels Bech har senest arbejdet som sportsdirektør i Brøndby IF, hvor han stoppede i 18/19-sæsonen.